Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Undervisningens organisering     

Formål

Undervisningens organisering skal skabe rammer, der sikrer hver enkelt elev bedst mulig læring, dannelse og trivsel.

Mål

Elevernes placering i klasser (Folkeskoleloven, §25) – se også pkt. 4.

  • Skolen tilstræber, at der på klassetrinnet dannes klasser med ligelig fordeling af eleverne i forhold til køn, bopæl i skoledistriktet og kendte udfordringer.
  • Skolen har et udvidet samarbejde med afleverende institutioner og Gårslev Skole om klassesammensætningen. Endvidere medinddrages elever i klassedannelsen, når der dannes nye 7. klasser i forbindelse med overgang fra mellemtrin til udskoling (Se samarbejdsaftaler på skolens hjemmeside).
  • Skolen tilstræber at orientere og høre skolebestyrelsen og forældrene så tidligt som muligt, hvis elevtallet eller pædagogiske eller faglige forhold nødvendiggør nye klassedannelser.

 

Holddannelse (Folkeskoleloven, §25a)

  • Skolen tilstræber at bruge holddannelse på tværs af klasser og klassetrin, når det kan fremme undervisningsdifferentiering, elevernes motivation og fællesskabet på skolen.
  • Skolen tilstræber at bruge holddannelse til særlige talentforløb og særlige faglige udviklingsforløb for alle elever.
  • Skolen tilstræber, at elevernes synspunkter inddrages i holddannelsen og at grundlaget for holdplaceringen er tydelig for den enkelte elev.
  • Skolen tilstræber at evaluere holddannelsen løbende.

 

Elevernes undervisningstimetal

  • Skolen tilstræber, at undervisningstiden ikke væsentligt overskrider minimumstimetallet (Folkeskoleloven, § 14b).

 

Skoledagens længde

  • Skolen tilrettelægger så vidt muligt elevernes skoledage, så undervisningen i indskolingen ligger i tidsrummet 8.00-14.00 og på mellemtrinnet og i udskolingen i tidsrummet 8.00-15.00. (Notat fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om skoledagens længde).

 

Skemalægning

  • Skemalægningen har som mål at sikre eleverne en både sammenhængende og varieret skoledag.
  • Skoledagen planlægges under hensyntagen til elevernes behov for pauser og tid til at spise.
  • Skolen tilstræber, at skemaet og evt. skemaændringer er kendt af elever, forældre, skolens medarbejdere, ledelse og relevante samarbejdspartnere.
  • Skolen tilstræber, at skoledagen planlægges, så der er mulighed for aktivitetsbaseret undervisning, ekskursioner og samarbejde med eksterne parter.

 

Vikardækning

  • Skolen tilstræber et højt fagligt niveau i undervisningen ved vikardækning.
  • Skolen tilstræber, at vikarer arbejder ud fra vikarplaner eller underviseranvisninger og med noget, der er relevant i forhold til klassens almindelige undervisning.
  • Skolen tilstræber en vedvarende og sammenhængende vikardækning ved en undervisers længerevarende fravær.

 

Undervisningsdifferentiering

  • Skolen tilstræber, at undervisningen tilrettelægges med hensyntagen til de enkelte elevers faglige og personlige forudsætninger.

 

Anderledes undervisning

  • Skolen tilstræber, at tema- og projektforløb muliggør samarbejde på tværs af årgange og klassetrin.
  • Skolen tilstræber, at temadage og projektforløb fastlægges i skolens årsplan inden skoleårets begyndelse.
  • Skolen tilstræber at inddrage forældre og andre med særlig viden om emnet i både planlægning og gennemførelse af temadage og projektforløb.
  • Skolen tilstræber at informere hjemmene i god tid om temadage og projektforløbenes formål, indhold og organisering og om eventuelle ændringer i elevernes mødetid.
  • Skolen tilstræber, at der i organiseringen af temadage og projektforløb tages specielt hensyn til elever, der har det svært med opbruddet i skolens faste struktur.

 

Lektiehjælp og faglig fordybelse (Folkeskoleloven, § 15, stk. 2)

  • Skolen tilstræber at integrere lektiehjælp og faglig fordybelse i både den faglige og den understøttende undervisning.
  • Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse støtter eleverne bedst muligt i at realisere deres individuelle læringsmål.
  • Skolen tilstræber, at lektiehjælp og faglig fordybelse understøtter elevernes sociale kompetencer, tiltro til egne evner og motivation for at gå i skole.
  • Skolen tilstræber at involvere hjemmene i elevernes læring med lektier og idéer til hjemmeaktiviteter, der understøtter den faglige læring.

 

Motion og bevægelse (Folkeskoleloven, § 15, stk. 1)

  • Skolen tilstræber, at motion og bevægelse inddrages hver dag i både den understøttende og fagopdelte undervisning. Endvidere arrangeres ”anderledes skoledage” med fokus på motion og bevægelse.
  • Skolen tilstræber, at motion og bevægelse i undervisningen er varieret for eleverne og indretter læringsmiljøer, der understøtter dette.

 

Valgfag og profillinjer i udskolingen (Folkeskoleloven § 9)

  • Skolen tilstræber, at udbuddet af valgfag og profillinjer er alsidigt og tilgodeser, at eleverne udfordres både fagligt og kreativt.
  • Skolen tilstræber at samarbejde med fx foreningsliv, ungdomsskoler og øvrige folkeskoler om udbuddet af valgfag.
  • Valgfag og profillinjer evalueres af eleverne med henblik på forbedring af valgfag og profillinjeudbud.

 

Supplerende undervisning og specialundervisning

  • Skolen tilstræber at samarbejde med forældrene og eleven om tilrettelæggelsen af den supplerende undervisning og specialundervisning.
  • Skolen tilstræber at have den fornødne specialpædagogiske kompetence i personalegruppen til at specialundervisning kan gives på skolen til de elever, der fortsat er knyttet til en almindelig klasse.
  • Skolen tilstræber, at personalet, der varetager den supplerende undervisning, lever op til de samme kvalifikationskrav, som gælder for specialundervisningen (Specialundervisningsbekendtgørelsen, § 17) og (Folkeskoleloven, § 3a).

 

Dansk som andetsprog (Folkeskoleloven, § 5, stk. 6) og (Bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog)

  • Skolen tilstræber at gøre forældre til tosprogede elever opmærksomme på muligheden for undervisning af eleverne i dansk som andetsprog.
  • Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog skal så vidt muligt tage hensyn til elevernes behov for at være en del af klassefællesskabet.

 

Tilbage til oversigt