Fælleshåbsskolen
D. 27. marts 2026
Deltagere: skolens ledelse, Ulla Riisbjerg Thomsen (skolechef), Søren Klindt (PPR), medarbejderrepræsentanter og skolebestyrelsesformand
Alle skoler i Danmark skal have en skoleudviklingssamtale med skolechefen. Skoleudviklingssamtalen skal indgå som et element i et samarbejde mellem kommunen og skolen og i den løbende lokale dialog om skolens udvikling. Samtalerne skal pege fremad mod indsatser, der kan skabe den ønskede udvikling og mulighed for forbedringer på skolen.
På Fælleshåbsskolen har vi haft skoleudviklingssamtale med skolechef Ulla Risbjerg d. 27.3.2026.
I dette notat orienteres der om data og tese, som Fælleshåbsskolen og skolechefen har drøftet.
1. Opsamling på tidligere skoleudviklingssamtaler
Nedenfor er en kort beskrivelse af de udviklingsområder, der blev identificeret på tidligere skoleudviklingssamtaler samt målene og status for dem.
Hvilke udviklingsområder/forbedringsområder blev iværksat?
Hvilke mål blev sat?
Hvad er status på arbejdet med udviklingsområderne/forbedringsområderne?
2. Opsamling på skoleudviklingssamtale
Nedenfor er en kort beskrivelse af de udviklingsområder, der blev identificeret på skoleudviklingssamtalen i år.
Under skoleudviklingssamtalen drøftede vi bl.a. sammenhænge mellem undervisningsform og elevernes skolefremmøde.
Vi mener at se en sammenhæng mellem højt skolefremmøde og undervisning, som er alsidig, praksisnær, elevinddragende og motiverende. Vi ser, at de faglige resultater på årgange, som arbejder med undervisning, som netop har disse elementer, er tilsvarende andre årganges resultater.
Data viser, at vi fortsat segregerer flere drenge end piger og at højeste antal segregerede elever er på 3.+7. årgang. Vores samlede segregeringsgrad er medio marts 2026 på 4,3% mod sidste år, hvor den var 4,9%. Hvis tendensen fortsætter, er vores tese, at vi vil have færre segregerede elever om 2-3 år.
Kvalitet i folkeskolen – indsatser Fælleshåbsskolen
.
Generelt viser data, at vi har fremgang på alle områder i ovenstående bortset fra Karaktergennemsnit ved afgangsprøverne i 9. klasse og Elever, der overgår til ungdomsuddannelser. Elevfravær ligger mellem kommune- og landsgennemsnittet og har fortsat vores fulde fokus bl.a. gennem en styrket, forebyggende indsats i vores skolekultur.
Områder, som får særligt fokus:
Elevtrivsel:
Elever med højest trivsel ligger på Fælleshåbsskolen højere end kommune og landsgennemsnittet. Vi arbejder forebyggende med trivsel ved at data fra elevtrivselsmålingen bruges til at danne grundlag for årgangenes årsplan for trivsel.
Elevtrivsel er fortsat vores fokuspunkt.
Vi har i år igangsat en undervisningsmiljø-undersøgelse gennem fokusgruppeinterviews med elevrådet, lærerkoordinator og skoleleder.
Elevfravær:
Vi ligger lidt over kommunegennemsnittet og under landsgennemsnittet.
Gennem styrket forældresamarbejde arbejder vi fortsat systematisk med forebyggende indsatser omkring elevfravær. Vi har en klar systematik, når fraværet er sat ind og samarbejder med såvel forældre, socialfaglig rådgiver og PPR.
Vi ønsker at arbejde endnu mere forebyggende med en skolekultur med trygge, inkluderende fællesskaber.
Skolen deltager med én årgang i Forebyggende og foregribende indsatser i arbejdet med bekymrende skolefravær, som er et landsdækkende projekt for interesserede skoler.
Karaktergennemsnit:
Vi har fortsat et fokus på vores karaktergennemsnit, som sidste år lå lidt under kommune- og landsgennemsnittet. Vi prioriterer flere timer med to lærere i undervisningen.
3. Øvrige emner
Hvordan samarbejder og inddrages elever, forældre, medarbejdere, skolebestyrelse m.fl. i udviklingsarbejdet?
Vi arbejder med et tæt forældresamarbejde ud fra Styrket Forældresamarbejde, som er et fortløbende tema i skolebestyrelsen, pædagogisk udvalg og på det årlige udvidede skolebestyrelses-forældremøde.
Fokus på fremmøde har vi systematiseret i en Trappe, som hvert år justeres sammen med socialfaglig rådgiver.