Samarbejdsaftale
Gauerslund Idrætscenter og Fælleshåbsskolen
Vi ønsker at skabe en tryg hverdag for elever, personale og eksterne brugere af området i og omkring hallen.
Kontaktperson på skolen
Skoleleder
Møder
Der afholdes møder hver 6. uge med centerleder og skoleleder (45 minutters varighed). Skolen indkalder.
Booking
Mødelokaler bookes via skolens sekretær. Reservation af skolens brug af haller sker ud fra skoleårets skema. For at sikre at haller er ledige til
opståede behov for bevægelse i undervisningen, ringer lærer/pædagog direkte til halbestyrer på mobil 26785132.
Tavshedspligt
Vi skal være opmærksomme på, at skolens personale har tavshedspligt. Det betyder, at der ikke mellem skolens personale og personer/personale med tilknytning til Gauerslund Idrætscenter må udveksles oplysninger om konkrete elevers funktionsnedsættelser, særlige behov, familiemæssige forhold mv.
Er der behov for at drøfte nævnte forhold, skal der tages kontakt til skolens kontaktperson.
Forsikringsforhold
Hvis elever ødelægger hallens inventar i skoletiden, samarbejder skole og hal om dækning af det ødelagte. Hvis det kan opspores, hvem der har ødelagt/beskadiget inventaret, kontaktes forældre til eleven med henblik på dækning via familiens egen forsikring.
Generel adfærd
Vi ønsker at sikre et godt, trygt og lærerigt samarbejde. Derfor møder vi hinanden med anerkendelse og rolig stemme og kropssprog. Vi ønsker at fortælle den gode historie om det gode samarbejde.
Skoleboden
Elever fra 7. årgang er frivillige hjælpere i skoleboden og duksearbejdet i området omkring boden/cafeen.
Aftalen er indgået mellem Nikolaj Mehl, centerleder GIC, og Vibeke Faber Mølholm, skoleleder Fælleshåbsskolen, i oktober 2024.