Fælleshåbsskolens antimobbestrategi
Formål og grundlag
Fælleshåbsskolen tolererer ikke mobning og arbejder målrettet for et mobbefrit læringsmiljø.
Strategien bygger på:
- Trivselskommissionens anbefalinger om trivsel og karakterdannelse
- Forskningsprojektet EXbus
- Red Barnet forskning i digital mobning
Målet er at skabe trygge, forpligtende og inkluderende fællesskaber for alle elever.
Et mobbefrit miljø forudsætter tydelig voksenledelse, stærke fællesskaber og systematisk opfølgning. Trivsel skabes gennem karakterdannelse, relationer og fælles ansvar mellem skole og hjem. Forebyggelse er den primære fokus mens klare handlingsplaner sikrer en hurtig process for at effektivt håndtere situationer når de opstår.
Forståelse af mobning
Mobning er et socialt fænomen, der opstår ofte i usunde fællesskaber, hvor der mangler positive, samlende aktiviteter eller normer. Mobning er forbundet med menneskets grundlæggende behov for tilhørsforhold (“longing for belonging”) og viser sig generelt ved handlinger, der – bevidst eller ubevidst – ekskluderer én eller flere elever fra fællesskabet.
Det er aldrig acceptabelt og altid de voksnes ansvar at forebygge og stoppe.
Tegn på mobning
Mobning kan komme til udtryk i forskellige former:
Drillerier, der ikke længere er gensidige eller sjove
Konflikter, der ikke kan løses
Systematisk udelukkelse/udstødelse og ensomme elever
Utryghed i fælleskabet
Lav tolerancetærskel og manglende empati
Magtubalance
Elever i vedvarende ensomhed
Mobning gennem digitale platforme
Digital mobning kan opleves mere belastende, fordi teknologien forstærker rækkevidde, tempo og varighed.
Skolen har derfor et princip og retningslinjer for brug af mobiltelefoner og digitale enheder med fokus på at anvende disse kun til faglige formål. Fælleshåbsskolens princip for brug af mobiltelefoner og andre digitale devices | Fælleshåbsskolen
Kendetegn ved digital mobning
Tonen kan blive hårdere end i det fysiske rum (fx skolegården), fordi deltagerne sidder på afstand, i skjul bag skærmen.
Mobning kan foregå på alle tider af døgnet. Man kan ikke søge tryghed, sikkerhed og fred hjemme på værelset. Du kan aldrig få en pause, fordi internettet følger dig hele tiden.
Dem, der mobber, kan være anonyme.
Beskeder om offeret kan hurtigt offentliggøres, og kan cirkulere rundt på medierne i længere tid.
Mobning kan være usynlig for de voksne, fordi de ikke er til stede på platforme eller i de fora, hvor mobningen foregår.
Trivsel og karakterdannelse som forudsætning for at mindske mobning
Hvad er trivsel?
Ifølge Trivselskommissionen trives man, når man overordnet er tilfreds med sit liv, kan udvikle sig, udfolde sine evner og indgå i forpligtende fællesskaber. Trivsel udelukker ikke modgang; det afgørende er evnen til at håndtere den.
Trivsel er ikke det samme som konstant velvære.
Trivsel forudsætter styrket karakterdannelse. Det indebærer udvikling af:
Tro på egne evner
Vedholdenhed
Ansvarsfølelse
Selvregulering
Nysgerrighed
Evne og vilje til at indgå i og tage ansvar for fællesskaber
Disse kompetencer er veldokumenterede beskyttelsesfaktorer for trivsel. En tidssvarende praksis, der understøtter karakterdannelse igennem kompetenceudvikling, indebærer:
Omsorgsfuld, empatisk og nysgerrig tilgang til børn og unge
Tydelig voksenautoritet og klare rammer (fx effektiv klasseledelse)
Fokus på mestringsstrategier, herunder koncentration og selvregulering
Systematisk relationsarbejde mellem elever og mellem elever og voksne
Tid og rum til fordybelse i leg og læring
Styrkelse af analoge fællesskaber
Integration af bevægelse og sund kropsbevidsthed
Undervisning og aktiviteter i naturen, hvor krop og sanser aktiveres og nysgerrihed kommer i spil på anderledes måder
Forebyggelse af mobning og handleplan når det sker
For at skabe optimale forhold som mindsker risikoen for at mobning overhovedet opstår, er det vigtig at fokusere på forebyggende indsatser. Det er et fælles ansvar af forældre og skolen i samarbejde med eleverne.
Skolens ansvar
Årgangsteams udarbejder årlige trivselsplaner baseret på data fra de Nationale Trivselsmålinger
Systematisk arbejde med klassekultur og inkluderende fællesskaber som anerkender forskelligheder og individuelle preferencer
En læringskultur, hvor fejl ses som en naturlig del af barnets individuelle udviklingsprocess
Konsekvent italesættelse og håndhævelse af skolens regler igennem de voksne
Elevrådet inddrages i arbejdet med undervisningsmiljø
Samarbejde med SSP ved behov, herunder ved digitale problemstillinger
Hjemmets ansvar
Tale respektfuldt om klassekammerater, forældre og skolens medarbejdere
Forældre bør være særligt opmærksomme på deres børn brug af digitale medier og tale med dem om god web-etik
Ved sociale arrangementer invitere hele klassen eller alle piger/drenge
Vise interesse i barnets omgangskreds og fælleskaber for at støtte dannelse af gode relationer og hjælpe med at udvikle sociale kompetencer og effektiv håndtere udfordrende situationer
Når det sker - Handleplan ved mobning
Når mobning opdages er skolen og ledelse forpligtet at gribe ind i samarbejde med forældre. Det kræver det en hurtig og struktureret indsats for at minimere skaden for offret.
Hvem
Forældre kontakter kontaktlærer ved mistanke for at undersøge situation nærmere
Elever opfordres til at henvende sig til forældre eller kontaktlærer når de selv oplever mobning eller er bekendt med/vidne til mobning
Hvis skolen opdager mobning bliver involverede forældre kontaktet og inkluderet i handlingsplanen
Relevante ressourcepersoner kan inddrages hvis nødvendig
Tidsramme og indhold
Senest 10 dage efter henvendelse igangsættes en handleplan i samarbejde med forældre.
Handleplanen:
Indeholder 1–2 konkrete indsatsområder baserende på defineret problemstilling
Er dynamisk og justeres løbende for at sikre det mest optimale resultat
Indeholder:
Begrundelse for indsats
Mål
Konkrete tiltag
Ansvarsfordeling
Tegn på progression
Tidspunkt for evaluering
Antimobbestrategien er godkendt af skolebestyrelsen den 24.03.2026