Fælleshåbsskolens antimobbestrategi
Fælleshåbsskolen stræber efter at være fuldstændig mobbefri. Skolen tolererer ikke mobning.
At undgå mobning kræver en forebyggende, fælles indsats. Derfor prioriteres det højt på skolen at arbejde med mangfoldige læringsmiljøer, som fordrer, at alle elever oplever at være inkluderet i et fællesskab. Der lægges stor vægt på at skabe rammer i undervisningen, som bidrager til tolerance og meningsfuldhed for eleverne. Forskning peger nemlig på, at fællesskaber med høj grad af tolerance, gode og trygge relationer, samt passioneret og demokratisk undervisning modvirker mobning. Både forældre, elever og ansatte bliver inddraget i arbejdet med at forebygge og bekæmpe mobning.
Hvad er mobning, og hvordan kan vi forstå fænomenet?
Fælleshåbsskolen tager udgangspunkt i eXbus’ (Exploring Bullying in Schools – DPU, Århus Universitet) definition og forståelse af mobning. EXbus er et årelangt forskningsprojekt fra DPU, som har Danmarks førende mobbeforsker Helle Rabøl Hansen i spidsen.
Mobning skal forstås i et socialpsykologisk perspektiv som et socialt fænomen, der kan opstå i grupper. På den måde bevæger vi os væk fra den individbaserede forståelse af fænomenet og fokuserer i stedet på at se ind i fællesskabet og de givne rammer, hvori mobning kan opstå. Mobning er et komplekst fænomen, som tager udgangspunkt i menneskets naturlige behov for at høre til. EXbus bruger begrebet; ”longing for belonging”.
Alle mennesker har brug for at føle, at de er en del af et fællesskab. Dette behov er essentielt for at forstå mobningens væsen. Hvis skolegangen ikke giver mening og opfylder elevernes behov for at høre til, så begynder de ofte selv at konstruere en mening - f.eks. gennem mobning. I fællesskaber, hvor der er megen utryghed og en lav grad af tolerance, er der øget risiko for, at der opstår mobning som et forsøg på at etablere en tryghed - som en længsel efter at høre til. Tilhørsforholdet handler i så fald om at holde andre ude, da det kan lindre angsten for at være udenfor. Fællesskaber kan på den måde både have åbninger mod noget og nogen bestemte og samtidig have grænser for, hvor man kan deltage. Det, der afgør om man kan være inde eller ude, vil oftest være sat i forhold til graden af in- og eksklusionens præmisser og tolerancekultur. Mobning kan derfor være meningsfuldt for udøveren, fordi det giver en vi-følelse, en følelse af at høre til.
- En af de centrale mekanismer i mobning er den sociale eksklusionsangst, som kan lindres gennem produktionen af foragt. Når man foragter nogen eller noget, kan man lindre sin egen angst for at blive ekskluderet og samtidig passe på sin egen plads i hierarkiet. Medlemmerne i en gruppe kan opleve en stærkere oplevelse af sammenhold og fællesskab, idet der skabes et stærkt os over for et ”nederen” dem, ham eller hende.
- Mobning er når de sociale spilleregler, som giver adgang til et fællesskab, strammer til, og hvor tolerance og omsorg for nogle bestemte personer sættes ud af spil, og de dermed skubbes udenfor eller ud på kanten af et fællesskab.
- Mobning skabes af og i fællesskaber og kan være en måde at skabe fællesskab på.
Forebyggende indsats mod mobning i skolen
Skolen arbejder med trivselsårsplanen på alle årgange, som en del af det vigtige arbejde med mangfoldige læringsmiljøer. Trivselsårsplanerne tager afsæt i data fra årgangens Nationale Trivselsmåling. I trivselsårsplanerne er der fokus på at skabe deltagelsesmuligheder for alle elever, samt at arbejde med fællesskabende didaktikker eller ”det fælles tredje”. Der lægges vægt på at arbejde med en klassekultur, som er kendetegnet ved en høj grad af tolerance, hvor eleverne lærer at drage nytte af hinanden på trods af forskelligheder og præferencer. Hermed sigtes der efter at skabe et meningsfuldt fællesskab, hvor det at begå fejl betragtes som en nødvendig del af læringsprocesserne for alle børn.
Trivselsarbejdet skal både indtænkes som en del af den almene, daglige undervisning og som forskellige forløb, hvor fokus kan rettes forskellige steder hen, alt efter fællesskabets behov.
At sætte ind over for mobning
Alle voksne italesætter og handler på overtrædelse af klassens og skolens regler for god opførsel i skolen.
Der arbejdes med net-etik i undervisningen allerede fra 3. klasse, og skolen har årligt besøg fra SSP, som taler ind i den digitale arena, hvor børn og unge også kan opleve mobning og udelukkelse.
Skolen vægter tilstedeværelse af gårdvagter i pauserne, hvor eleverne er uden den samme voksenstyring som i klasserummet, og hvor der oftere opstår konflikter og risiko for, at mobning kan komme tydeligere til udtryk.
Skolens elevråd arbejder ligeledes med mobbepolitik set fra et elevperspektiv.
Hjemmet
Det er af stor betydning for forebyggelse og bekæmpelse af mobning, at der i hjemmet tales pænt om klassekammerater, lærere og andre forældre. De voksne bør være særligt opmærksomme på deres børn og unges brug af digitale medier og tale med dem om god web-etik, da nyere forskning viser, at megen udelukkelse og decideret mobning finder sted over de sociale medier. Hvis der opstår konflikter mellem elever, er det vigtigt, at man som forældre forsøger at række ud og løse disse på en konstruktiv måde evt. sammen med børnene. Forskning peger på, at der er mindre risiko for mobning og udelukkelse i de børnefællesskaber, hvor forældregruppen taler sammen.
Det er vigtigt, at man i forbindelse med fødselsdage og andre festlige begivenheder inviterer enten hele klassen eller kun piger/drenge. Samtidig er det en god idé at prioritere en invitation højt.
Handleplan
Hvis der forekommer mobning, er lærere og ledelse på skolen i samarbejde med forældre forpligtet til at gribe ind. Bliver man som forælder bekendt med, at der forekommer mobning på skolen, uanset hvem det måtte berøre, er det vigtigt, at man kontakter barnets kontaktlærer, så problemet kan afdækkes og undersøges nærmere. Herefter sættes der ind med en særligt tilrettelagt plan for, hvordan der kan arbejdes med den konkrete situation ud fra en handleplan.
Bliver man som elev på skolen udsat for mobning, eller bliver man bekendt med, at en anden elev mobbes, er det vigtigt, at man gør opmærksom på dette. Det kan gøres enten ved at fortælle om problemet til forældre derhjemme eller ved at henvende sig direkte til sin kontaktlærer. Hvis der forekommer mobning, tager skolen altid kontakt til de involveredes forældre. I indsatsen mod mobning kan der inddrages ressourcepersoner som AKT-medarbejdere (Adfærd Kontakt Trivsel), TCBU (Tværfagligt Center for Børn og Unge - Vejle) m.fl.
Hvis de afprøvede tiltag ikke har den ønskede virkning, iværksættes yderligere handlinger. Dette kan fx være observationer eller faste voksne omkring klassen i pauser for at understøtte børnefællesskabet.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt der foregår mobning, er det vigtigt at kontakte skolen, så forholdene kan undersøges, og der kan sættes ind.
Der informeres om skolens antimobbestrategi, samt forståelsesrammen for mobning på forældremøder.
(Godkendt i skolebestyrelsen d. 7/2-23)