Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden
Formål
Fællesarrangementer for eleverne i skoletiden skal bidrage til skoledagens variation, understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling og styrke sammenhængskraften på skolen, samt at fastholde skolens traditioner. Udover skolens særlige traditioner, markerer og fejrer skolen også mærkedage og højtider i fællesskab.
Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser
Formål
- Ekskursioner, lejrskoler og skolerejser skal:
- bidrage til skoledagens variation og styrke sammenhængskraften på skolen
- understøtte elevernes faglige, personlige og sociale udvikling
Skolens ansvar
- Skolen tilstræber, at elever og forældre er informerede om planlagte ekskursioner, lejrskoler og skolerejser i god tid – både i forhold til praktiske og læringsmæssige omstændigheder.
- Skolen tilstræber at destination og omfang af skolerejser holdes indenfor ansvarlige økonomiske rammer.
- Skolen tilstræber, at niveauet for elevernes lommepenge på ekskursioner og lejrskoler kommer på dagsordenen for et forældremøde.
- Skolen tilstræber, at alle klasser er på lejrskole mindst en gang i løbet af skoletiden.
- Skolen tilstræber, at klassens primære personale deltager i lejrskolerne.
Forældrenes ansvar
- Alle klasser kan oprette klassekasser, hvori der kan indsamles midler til formål, der går ud over, hvad der normalt kan finansieres af skolens budget. Indsamlede penge går til alle klassens elever.
Praktik og brobygning
Formål
Praktik og brobygning skal i videst muligt omfang gøre eleverne klar til ungdomsuddannelse.
Skolens ansvar
- Skolen tilstræber, at alle elever har mulighed for at komme i praktik i 8. og 9. klasse.
- Skolen tilstræber at støtte eleverne og inddrage forældrene i at finde og vælge relevante praktiksteder og brobygningsforløb.
Forældrenes ansvar
- Forældrene bakker op om elevernes deltagelse i praktik og brobygning.
- Forældrene tilstræber at hjælpe hinanden med at finde praktiksteder til eleverne.
Revideret feb. 2025