Formål
- Skolefritidsordningen skal være med til at skabe en tryg, meningsfuld og varieret dag for børnene og styrke børnenes personlige, alsidige og sociale udvikling.
Mål
- Skolefritidsordningen tilbyder aktiviteter, der balancerer hensynet til den samlede gruppe og det enkelte barns behov.
- Skolefritidsordningen tilbyder børnene aktiviteter, der stimulerer nysgerrighed, leg og fællesskab.
- Skolefritidsordningen tilstræber, at børnene dagligt tilbydes relevante udendørsaktiviteter og bevægelsesaktiviteter med opmærksomhed på at udnytte faciliteter og ressourcer i lokalområdet.
- Skolefritidsordningens personale bidrager til elevernes personlige, alsidige og sociale udvikling og deltager så vidt muligt i skole-hjem-samtalerne.
- Kommunikationen mellem skolefritidsordningen og hjemmene følger skolens princip for kommunikationen mellem skole og hjem og er således kendetegnet ved, at både skolefritidsordningen og forældrene bestræber sig på at kommunikere rettidigt og direkte til hinanden med fokus på fremme af børnenes trivsel.
Skolens ansvar
- Skolelederen tilstræber, at skolefritidsordningens mål, aktiviteter og indsatser for det kommende år præsenteres for forældrene ved skoleårets begyndelse.
- Personalet i skolefritidsordningen samarbejder med skolens øvrige personale om at sikre elevernes trivsel.
Forældres ansvar
- Forældre, der spørgsmål har ift. skolefritidsordningen, henvender sig i første omgang til skolefritidsordningens personale eller ledelse. Principielle spørgsmål behandles i skolebestyrelsen.
- Forældre sørger for at aula og komme/gå systemet er opdateret, så personalet i SFO kan orientere sig heri og bruge deres ressourcer på børnene.
Revideret maj 2025